Din journal

Din journal - Foto: Pernille Storm

Al kontakt til klinikken som vedrører dig som patient bliver noteret i journalen og du har ret til at få en kopi udleveret. Ønsker du dette, kan du meddele det til sekretæren, som vil sørge for, at du får den tilsendt, så snart den er færdigskrevet. BEMÆRK – Der vil blive opkrævet et gebyr på 10 kr. pr. udskrevne side, dog max 200 kr.

Hvis du er tilmeldt en sundhedsforsikring og der er brug for at aktivere denne i forbindelse med undersøgelser eller behandlinger på privathospital eller privat klinik, er det også nødvendigt, at dit forsikringsselskab får en kopi udleveret – uden beskrivelse af forløb og problemstilling kan de ikke godkende undersøgelser og behandlinger.

Det er normal procedure og et krav fra Regionerne, at der bliver sendt en forløbsbeskrivelse (epikrise) til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at vi sender forløbsbeskrivelsen dertil, skal du meddele os dette allerede ved forundersøgelsen.

I forbindelse med sager om løntilskud, flexjob, sygedagpenge og lignende skal kommunen via LÆ-blanket anmode klinikken om helbredsoplysninger og vurdering. Det skal fremgå af anmodningen at du har givet dit samtykke til dette. I visse tilfælde kan myndigheder indhente oplysninger uden samtykke. Myndigheder kan således ikke pålægge dig at fremskaffe oplysningerne.

Du kan læse mere om ret til samtykke ved indhentning af oplysninger på Sundhed.dk.